Da jeg holdt op med at amme min yngste, glemte jeg at holde op med at
spise for 2. Derfor har jeg de sidste små 20 år taget et kg eller tre på
om året. Det bliver jo efterhånden til noget og de seneste år er det
blevet så slemt at helbreddet begynder at mærke småskavankerne i højere
og højere grad.
Så da den før bemeldte yngste nu er flyttet hjemmefra og jeg i forevejen
skal til at vænne mig til at lave mad til én og udvikle nye vaner, så
tænker jeg at det må være oplagt at lave nogle ændringer NU.
Jeg har aldrig troet på slankekure og har rent faktisk aldrig været på
en. At udsætte sig selv for "hårdt arbejde" for godt nok at opnå nogen
resultater, men så opleve kiloene komme krybende tilbage, det har aldrig
talt til min logik, løsningen for mig må være at lave nogle ændringer
som jeg rent faktisk kan leve med resten af livet.....
Jeg har aldrig gået op i at veje mig og holde øje med vægten. I stedet er min stigende overvægt altid blevet målt i
tøjstørrelser. Da jeg var ung brugte jeg str 42, i dag str 50. Kan jeg
komme ned i en str 46 eller måske endda en 44 vil jeg være tilfreds -
hvorfor? Fordi det meste tøj fås i de størrelser. Indtil for nyligt har
det største irritationsmoment ved min overvægt været at jeg for det
meste ikke har kunnet finde tøj jeg kan lide. Det meste tøj i de store
størrelser er lavet til den frodige æblefacon med svulmende barm - og
den kategori hører jeg bare ikke til. I mange år måtte jeg sy
linningerne ind på samtlige bukser fordi jeg havde for meget hvepsetalje
til den størrelse jeg havde behov for. Og den ellers ofte lovpriste
barm er det sidste sted jeg tager på og det første sted jeg taber mig -
ikke engang den fordel skulle jeg altså have....
Så jeg må ned i en vægt hvor udvalget af tøj er større!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar